I 2019 skal vi helt sikkert til valg igen, hvornår ved kun statsministeren! Lars Løkke kan roligt trykke på knappen, for det hæderkronede blyantsfirma VIKING har i dialog med udvalgte kommuner udviklet en ekstra kraftig kvalitetsblyant, der egner sig perfekt til det håndholdte kryds. Valgblyanten, som den slet og ret hedder, er let at holde på, sætter en bred, mørk og meget pålidelige streg. Det er en blyant, der ikke udtørrer, den kan anvendes på alle underlag og er naturligvis forsynet med et hul, så den kan monteres på snor. Når du står  i stemmeboksen med valgblyanten i hånden, kan du være sikker på, at dit kryds tydeligt kan aflæses, om du så kan finde et sted at sætte det, er en anden sag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *